|
|
Hjemmelavet hummus
|
Ingredienser:
2 dl tørrede kikærter (gem kogevandet)
1 frisk chili (kan udelades, hvis man ikke bryder sig om den stærke smag)
2-3 fed hvidløg (eller efter smag)
saften af ½ citron
1 spsk sesamfrø
salt
friskkværnet peber
Lad kikærterne stå i blød mindst 8 timer. Kasser det vand de har stået i blød i og kog dem op i et nyt vand. Skift vandet ud igen når de er kommet i kog, og lad dem koge 1 time i det nye vand. Gem kogevandet. Mos dem med en stavblender og tilsæt noget af kogevandet lidt efter lidt, til humus'en har fået en blød, smørbar konsistens.
Rist sesamfrøene på panden til de begynder at springe - det tager et par minutter.
Hak chili og hvidløg meget fint og kom det i kikærtemosen, sammen med sesam og citronsaft. Smag til med salt og peber.
Humus'en smager lækkert som dip til sprøde grøntsagsstave som f.eks. gulerod, agurk og radiser. Den er også fantastisk som smørepålæg på rugbrød, med masser af kerner i eller grovboller.
Indsendt af Maja Foged |
|
|
|
| Direkte link til denne side: |
<a href="http://www.sparmail.dk/billigmad-153-Hjemmelavet hummus">Hjemmelavet hummus</a>
|
|
|
Get rss feed from this category
|
|
|