|
 |
|
 |
|
Kanelstang med lækkert cremefyld (fedtfattig)
|
Ingredienser:
25 g gær
1 dl kold skummetmælk
26 dråber sødemiddel
1/4 tsk. salt
1/4 tsk. stødt kardemomme
1/4 tsk. stødt ingefær
Ca. 175-200 g hvedemel
Fyld:
2 store spsk. kagecremepulver fra Dr. Oetker
2 tsk. stødt kanel
1 dl skummetmælkmælk (skal have stuetemp.)
+ evt. 24 dråber sødemiddel (ISIS), hvis fyldet ønskes lidt ekstra sødt
½ sødt æble, ca. 50 g, (fx rød elstar) skåret i små tern
10-12 stk. grofthakkede val- eller hasselnødder
Start med at tilberede cremefyldet: Kom cremepulver og kanel i en skål. Tilsæt mælken (+ evt. sødemiddel), og pisk cremen godt sammen med et piskeris, til det begynder at tykne. Tilsæt æbletern. Rør det hurtigt sammen,
og stil cremen på køl, til den skal bruges.
Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælken og rør gæren ud heri. Kom salt, ingefær, kardemomme, sødemiddel og det meste af melet i (resten af melet bruges ved udrulningen). Dejen må ikke være for fast, da den så bliver svær at rulle ud.
Den faste, lidt bløde dej, rulles ud (evt. på et meldrysset bord) til et rektangel (ca. 20x30 cm).
Fordel cremefyldet på dejen. Drys de hakkede nødder ovenpå fyldet. Rul dejen sammen på den korte led, så der bliver flest "rullelag". Læg kanelstangen i en lille bradepande, eller på en bageplade med bagepapir med sammenføjningen nedad. Bøj enderne ind under, så fyldet ikke flyder ud. Klip i overfladen med en saks små snit på tværs af dejen (ca. ½ cm mellemrum). Klip hvert andet snit midt over, og bøj hvert snit lidt ud til siden.. Sæt kanelstangen til hævning et lunt sted (evt. i den slukkede ovn) i 2 timer -og gerne i 3 timer.. Tænd ovnen på 220-225 grader og bag kanelstangen fra kold ovn i ca. 20-22 min. (alt afhængig af ovnstørrelse), til den er gyldenbrun og sprød..
Lad kanelstangen afkøle lidt på en bagerist før servering, så fyldet "sætter sig", og den bliver skærefast.
Tip! Kom evt. lidt (kakao-) glasur på kanelstangen, når den har afkølet på bagerist.
Tip! Kanelstangen kan med fordel fryses ned (mens den stadig er lidt lun). Tages op og lunes let i ovnen eller evt. på brødristeren (nedfrys da helst kanelstangen uden påsmurt glasur).
Kanelstangen smager dejligt til en kop kaffe eller varm kakao - især på en kold efterårsdag.
Indsendt af Jonna |
|
|
 |
|
 |
|
| Direkte link til denne side: |
<a href="http://www.sparmail.dk/billigmad-345-Kanelstang med lækkert cremefyld (fedtfattig)">Kanelstang med lækkert cremefyld (fedtfattig)</a>
|
|
|
Get rss feed from this category
|
|
|