|
 |
|
 |
|
Caponata Classica
|
Ingredienser:
4 auberginer
4 peberfrugter
1 bladselleri
2 løg
olivenolie til stegning
100 g grønne udstenede oliven af god
kvalitet
50 g sultana-rosiner
50 g pinjekerner
1 spsk. tomatkoncentrat
2 flåede tomater
1 dl eddike
4 spsk. rørsukker
50 g mandler
salt
Skyl alle grøntsagerne.
Skræl auberginerne og skær dem i terninger. Læg dem i et dørslag med lidt groft salt drysset over.
Skær peberfrugterne i to dele, fjern kerner og frø og del dem i strimler.
Skær toppen og bunden af sellerien og skær den i skiver.
Pil løget og hak det fint.
Ryst saltet af auberginerne og steg dem lysebrune lidt ad gangen i meget varm olie. Læg dem i et dørslag og lad olien dryppe af.
Steg peberfrugterne i olie, til de er bløde. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.
Blancher sellerien i kogende vand i to minutter og steg den derefter i olivenolie i fem minutter.
Steg løg i olivenolie, og når det er blødt og har taget lidt farve, tilsæt tomatkoncentrat rørt op med 1 dl vand og de flåede tomater.
Bland de stegte auberginer, peberfrugt, selleri, løg, tomat, rosiner, pinjekerner og oliven i en rummelig pande og steg dem sammen i 5-7 minutter. Smag til med salt.
Rør sukkeret i eddiken og hæld blandingen over grøntsagerne.
Rist mandlerne på en pande i lidt olie. Hak dem groft og drys dem over retten ved serveringen.
Retten serveres som tilbehør eller selvstændigt, lun eller kold.
Indsendt af Anja
|
|
|
 |
|
 |
|
| Direkte link til denne side: |
<a href="http://www.sparmail.dk/billigmad-850-Caponata Classica">Caponata Classica</a>
|
|
|
Get rss feed from this category
|
|
|